Generel information

Frimureri stammer oprindeligt fra England, men er på ingen måde begrænset til England eller de Britiske Øer. Det er udbredt over den ganske verden med ca. 120 storloger, som alle er anerkendte af Den Forenede Storloge af England. Herudover findes der rundt omkring i verden et antal storloger, som ikke er anerkendte af Den Forenede Storloge af England.


Frimureri kom til Danmark i 1743 i den oprindelige engelske udformning, men frimureriets form blev ændret på grund af påvirkninger fra Tyskland, Frankrig og Sverige. Disse ændringer varede til sidst i 1920’erne, hvor det engelske frimureri blev genindført, således som det var meningen fra begyndelsen.

Det Danske Frimurerlaug ønskede imidlertid, at blive anerkendt af Den Forenede Storloge af England og dermed være en del af det verdensomspændte frimureri.

Derfor underskrev Det Danske Frimurerlaug i 1961, en overenskomst med Den Danske Frimurerorden, der – trods dens overgang til det kristne svenske system – har bibeholdt Den Forenede Storloge af Englands anerkendelse.

I 1992 blev Det Danske Frimurerlaug´s ritual igen revideret, og ændrede samtidig betegnelsen til Det Danske Frimurerlaug af Gamle Frie og Antagne Murere.

Efter denne revision var ritualet nu i overensstemmelse med det anvendte engelske Emulation Ritual og hurtig derefter også dets konstitutionsbog, så den var i overensstemmelse med Englands Book of Constitutions.


DET DANSKE FRIMURERLAUG

Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere er en selvstændig organisation tilsluttet Den Danske Frimurerorden ved en særlig overenskomst.

Laugsmesteren, der står i spidsen for Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere, vælges af Laugsforsamlingen, der er Det Danske Frimurerlaugs højeste myndighed.


TILGANG TIL DET DANSKE FRIMURERLAUG

I disse år oplever Det Danske Frimurerlaug en stærk stigende interesse for medlemskab. Flere og flere lever et stresset hverdagsliv og har derfor brug for at finde ro og det kan de finde i en frimurerloge.


TO FORSKELLIGE GRENE AF BRODERSKABET

Frimureriet i Danmark knytter sig til to forskellige grene af broderskabet – det svenske og det engelske system. Det Danske Frimurerlaug er inspireret af den engelske frimurertradition, hvor det ikke er nødvendigt hverken at være døbt eller kristen. Man skal blot tro på, at der findes noget større – så er det underordnet, hvilken religion man tilhører. Du kan læse mere her. Det Danske Frimurerlaug